Tænk at det er så mange år siden og alligevel husker jeg O P (som vi kaldte ham) som det var sidste uge jeg fik en snak med ham. Når jeg mødte ham på glasgangen på skovvangskolen selvom der var time, spurgte han ikke til hvorfor jeg ikke var i klassen men istedet smilede han og spurgte - hvordan går det... altid glad det er sådan jeg husker O P én af de få mennesker som bare altid var GLAD

En hilsen til min gode gamle teaterven, tak for mange dejlige stunder og oplevelser sammen. Tit har vi stået i mørket sammen når vi skulle på scenen, nu tænder jeg et lys så vi sammen kan finde vej.