Dødsannonce for Karen Rommerdahls
FrederiksbergDette er dødsannoncen for Karen Rommerdahls. Annoncen blev indrykket i Politiken d. 04/05/2018.
Tænd et lys for Karen Rommerdahls
Jeg blev konfirmeret af Karen d 17 april 83 , og Karen var en fantastisk præst og menneske, jeg var nok ikke den nemmeste konfirmand, var meget urolig pga mange problemer derhjemme ( syg mor) vi skulle være i kirke et hvis antal gange, det var svært for mig da jeg spillede ishockey og vi havde trænings samling søndag fra 8-10 eller så spillede jeg basketball kamp tit søndag morgen kl 8.30 ,jeg gjorde alt for at nå det , men tit stod jeg i døren med min ishockey taske over skulderen når gudstjeneste sluttede, Karen accepterede det nok pga hun godt vidste at jeg havde svært ved holde fast i noget, men sport holdt mig til ilden, og jeg blev konfirmeret, men to år efter døde min mor og Karen begravede min mor ,det var jeg utrolig glad for, Karen var som altid støttende , jeg har tit tænkt på at opsøge Karen og hilse på og takke den måde hun håndterede mig på , men jeg kom desværre for sent . Hvil I fred Karen .
Hej til jer i Karens familie. Jeg blev konfirmeret af Karen i 1985. Det var en svær periode i mit liv, hvor jeg var syg, men Karen var så imødekommende og varm. Engang boede jeg endda hos hende et par dage, fordi jeg ikke kunne komme hjem pga. storm. Min datter er lige nu i gang med at læse bibeltekster til sin skoleundervisning, og så fandt jeg det hæfte frem, jeg fik af Karen dengang, og fik lyst til at sende hende en hilsen. Jeg er ked af, at det er for sent. Forhåbentlig når den frem til jer i hendes familie.
Karen hjalp min mand og mig i forbindelse med vores søns død i 2013. Hun tog imod os i vores største krise med varme, livsklogskab og kærlighed. Det vil vi aldrig glemme hende for.
Jeg blev konfirmeret af Karen d 17 april 83 , og Karen var en fantastisk præst og menneske, jeg var nok ikke den nemmeste konfirmand, var meget urolig pga mange problemer derhjemme ( syg mor) vi skulle være i kirke et hvis antal gange, det var svært for mig da jeg spillede ishockey og vi havde trænings samling søndag fra 8-10 eller så spillede jeg basketball kamp tit søndag morgen kl 8.30 ,jeg gjorde alt for at nå det , men tit stod jeg i døren med min ishockey taske over skulderen når gudstjeneste sluttede, Karen accepterede det nok pga hun godt vidste at jeg havde svært ved holde fast i noget, men sport holdt mig til ilden, og jeg blev konfirmeret, men to år efter døde min mor og Karen begravede min mor ,det var jeg utrolig glad for, Karen var som altid støttende , jeg har tit tænkt på at opsøge Karen og hilse på og takke den måde hun håndterede mig på , men jeg kom desværre for sent . Hvil I fred Karen .