Kære Dorthe Vi kendte kun hinanden kort, og vi delte vores mørkeste tanker den første aften, da vi havde mødt hinanden. Jeg selv var på vej op fra klippebunden, da jeg halvandet år senere fik meddelelsen om, at du var taget herfra. Det føltes fuldstændigt surrealistisk, og jeg kunne ikke rigtigt finde ud af at forholde mig til det. Også fordi jeg på daværende tidspunkt kæmpede med alt for selv at holde snuden over vandet og finde lys i horisonten. Efterfølgende har jeg været inde på den her side spandevis af gange. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor. Det er vel fordi, der ligger noget uafsluttet for mig. Og nu har jeg altså besluttet mig for at sige farvel. I dag føler jeg mig priviligeret over stadig at være her, og samtidigt ved jeg, at du havde brug for fred. Både fra fysisk og mental smerte. Du har et lille mindesmærke i Marbæk ved Esbjerg. Næste gang, jeg er i min hjemby, vil jeg tage ud og lægge en blomst til dig. ♥️

Kære Dorthe, Mindet om dengang du og jeg, lå i Emils seng for at se film og drysse popcorn overalt, er det første der dukker op. Men også teater, hunde og masser af grin. Et alt for kort liv fik du og mange, rigtig mange vil savne dig. Æret være dit minde ♥️

Hvil i fred kære Dorthe♥️ Alt for tidligt du tog afsted. I hjertet mange minder gemt fra du var på ferie ved os op til flere gange. Himlen har fået en smuk stjerne